La Dolce Vita series - Little Roman joys | Små romerske glæder

I have been invited to participate in a new blog series called La Dolce Vita hosted by the blog Ciao Christy. Every monday we (several "Italy-bloggers") write about something that makes our Italian life sweet. Quite an easy task I should say! Here is my first contribution:

Jeg er blevet inviteret til at deltage i en blog swap "La Dolce Vita" om det søde liv i Italien. Hver mandag er vi en række "Italiens-bloggere", som skriver om vores "søde" tilværelse i Italien. Denne uge skriver jeg om livet i Rom. Teksterne vil være på engelsk, hvorfor du fremover må forbi den engelske udgave af My Sweet Rome og My Sweet Florence for at læse indlæggene. I dag er dog en undtagelse, idet jeg har valgt at genbruge en tekst, jeg i sin tid skrev til Politikens Verdensblog:

Livet i Rom er noget helt specielt. Det er ikke altid nemt, men byens skønhed og de utallige små glæder, man har i hverdagen opvejer til fulde italiensk bureaukrati, romersk trafik og upålidelige busser og metroer. Jeg elsker Rom.

Rom er bedst, når alle andre arbejder, og turisterne ikke er alt for mange. En spadseretur om morgenen i det historiske centrum, mens byen vågner, forretningerne langsomt åbner op og kun få italienere og endnu færre turister endnu er kommet på banen, er noget af det bedste, jeg ved. Så er det vidunderligt at gå ind på den lokale bar og drikke en cappuccino og spise en cornetto stående ved bardisken. Måske sludrer man lidt med il barista. Bagefter bevæger man sig videre ud i byen, nu med den fantastiske eftersmag af kaffe i munden og dejligt opkvikket af koffeinen

Også byens markeder er bedst på dette tidspunkt af morgenen. Her er mennesker, men ikke for mange, og det er især de lokale, der er tidligt ude for at købe frugt og grønt. Er det sommer, er varmen om morgenen stadig til at holde ud. Er det vinter, forår eller efterår, er temperaturen behageligt kølig, og luften forekommer at være i hvert fald en anelse mere frisk og mindre fuld af forurening.

Sådan en morgen, hvor man ikke skal arbejde, hvor dagen kun lige er begyndt, hvor det virker, som om man har uendelige mængder af tid til rådighed, fordi man ingen planer har, hvor byen ligger klar til at blive udforsket med alt, hvad den har at byde på af kulturelle tilbud og almindelige gratis glæder, på sådan en morgen kan man let få indtryk af at være verdens heldigste pige i verdens smukkeste by.

Man skal ikke glemme, at Rom ligger tæt ved havet. Selvom strandene ved Ostia og Fregene, som er de tættest beliggende badesteder, ikke er verdens bedste, så er de udmærkede, når man får brug for at slippe lidt væk fra storbyens larm og ulidelige varme.

Efter en hel dag med vand, sol, strand og sand er der ikke noget bedre end at komme tilbage til byen, varm i huden og dejlig solbrun (eller skoldet som en krebs), for efter en tur under bruseren at gå ud og spise middag.

Sådan en sommeraften, hvor solen stadig brænder på huden, og man finder sandkorn hist og pist, går alt op i en højere perfekt enhed. Så sidder man der på en udendørs restaurant på en smuk piazza under den romerske stjernehimmel, til lyden af det rindende vand fra fontænen, med en kold øl og en papirtynd Pizza Margherita tilberedt med den skønneste bøffelmozzarella. Efter middagen må man nødvendigvis ud og gå en tur i de brostensbelagte gader. Måske stopper man hos Cremeria Monteforte ved Pantheon pladsen for at spise et enkelt bæger med semifreddo cioccolato og stracciatellais, og vil man have mere, ja så er Rom fuld af skønne cafeer og vineriaer, hvor man kan tilbringe mange skønne timer i selskab med god rød- eller hvidvin.

Rom har så uendelig meget at byde på, når det kommer til livskvalitet i hverdagen. Og romerne er gode til at udnytte det. Her venter man ikke til lørdag aften med at gå ud. Man gør heller ikke et stort nummer ud af det, en middag planlægges ikke lang tid i forvejen, initiativet til at samle en gruppe venner kan opstå samme morgen, det er uhøjtideligt, uforpligtende og aldeles fantastisk.

La dolce vita, det søde liv, lever i bedste velgående i Rom og er en af de vigtigste årsager til, at jeg aldrig nogensinde kan forlade denne verdens smukkeste by.

(Ovenstående er skrevet længe før, jeg overhovedet kunne få den ide at flytte fra Rom. Idag, hvor jeg rent faktisk har forladt Rom og bor i Firenze, kan jeg sige at, ja, jeg er glad for mit nye liv i Firenze, som er en skøn by, men La dolce vita, det ÆGTE søde liv, finder man kun i Rom, og ih hvor jeg dog savner det...)