July 31, 2011

The Milk Bar

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.




Inden jeg rejste fra Rom, nåede jeg lige at stifte bekendtskab med en ny butik. Som nybagt mor var The Milk Bar et must see for mig, og jeg blev da heller ikke skuffet. Amerikanske Kiersten Miller kom til Rom i 2004 i forbindelse med optagelserne til den amerikanske tv-serie Rome, mødte sin italienske mand, bosatte sig i Rom og fik en datter. Det blev starten til The Milk Bar. Kiersten kunne nemlig ikke affinde sig med de kedelige ammebh'er og det ukomfortable ventetøj, som var at finde på det italienske marked, så på en tur hjem til New York, opdagede hun, hvor meget italienerne rent faktisk gik glip af og begyndte efterfølgende at importere de lækre amerikanske gevandter, som nu sælges i butikken. Takket være Kiersten kan gravide og nybagte mødre i Rom således nu klæde sig lækkert og komfortabelt under og efter graviditeten.

Men ventetøj og ammerbh'er er kun en lille del af The Milk Bar. Navnet skal nemlig tages helt bogstaveligt. Her er vitterligt tale om en ammestue, hvor du kan komme forbi, når du er ude at shoppe med din baby og har brug for fredelige og rare omgivelser til at amme i. Når du først er indenfor, er det svært ikke at blive lokket til lidt shopping også. The Milk Bar sælger vitterligt de lækreste ting til gravide, mødre og deres babyer. Butikken fungerer endvidere som mødested for nybagte mødre og som oplysningscentral. Her kan man f.eks. få kontakt til en ammekonsulent, babyfotografer og meget andet.

Og så har The Milk Bar visioner og missioner. Da jeg forlod butikken, fik jeg stukket en stak løbesedler i hånden med opfordring til at sætte dem i vinduesviskerne på biler, der holder ubelejligt parkeret, så man ikke kan komme forbi med ens barnevogn. Et ikke uvæsentligt problem i en by som Rom...

Foruden Rom findes The Milk Bar indtil videre også i Milano. Butikken kan åbnes som franchising, så måske er det bare et spørgsmål om tid, før vi kan finde dem over hele landet. Ideen er i hvert fald genial.

Via di S. Martino ai Monti 34. T. +39 06 97276418 www.themilkbar.it

July 25, 2011

La Dolce Vita series - Little Roman joys | Små romerske glæder

I have been invited to participate in a new blog series called La Dolce Vita hosted by the blog Ciao Christy. Every monday we (several "Italy-bloggers") write about something that makes our Italian life sweet. Quite an easy task I should say! Here is my first contribution:




Jeg er blevet inviteret til at deltage i en blog swap "La Dolce Vita" om det søde liv i Italien. Hver mandag er vi en række "Italiens-bloggere", som skriver om vores "søde" tilværelse i Italien. Denne uge skriver jeg om livet i Rom. Teksterne vil være på engelsk, hvorfor du fremover må forbi den engelske udgave af My Sweet Rome og My Sweet Florence for at læse indlæggene. I dag er dog en undtagelse, idet jeg har valgt at genbruge en tekst, jeg i sin tid skrev til Politikens Verdensblog:

Livet i Rom er noget helt specielt. Det er ikke altid nemt, men byens skønhed og de utallige små glæder, man har i hverdagen opvejer til fulde italiensk bureaukrati, romersk trafik og upålidelige busser og metroer. Jeg elsker Rom.

Rom er bedst, når alle andre arbejder, og turisterne ikke er alt for mange. En spadseretur om morgenen i det historiske centrum, mens byen vågner, forretningerne langsomt åbner op og kun få italienere og endnu færre turister endnu er kommet på banen, er noget af det bedste, jeg ved. Så er det vidunderligt at gå ind på den lokale bar og drikke en cappuccino og spise en cornetto stående ved bardisken. Måske sludrer man lidt med il barista. Bagefter bevæger man sig videre ud i byen, nu med den fantastiske eftersmag af kaffe i munden og dejligt opkvikket af koffeinen

Også byens markeder er bedst på dette tidspunkt af morgenen. Her er mennesker, men ikke for mange, og det er især de lokale, der er tidligt ude for at købe frugt og grønt. Er det sommer, er varmen om morgenen stadig til at holde ud. Er det vinter, forår eller efterår, er temperaturen behageligt kølig, og luften forekommer at være i hvert fald en anelse mere frisk og mindre fuld af forurening.

Sådan en morgen, hvor man ikke skal arbejde, hvor dagen kun lige er begyndt, hvor det virker, som om man har uendelige mængder af tid til rådighed, fordi man ingen planer har, hvor byen ligger klar til at blive udforsket med alt, hvad den har at byde på af kulturelle tilbud og almindelige gratis glæder, på sådan en morgen kan man let få indtryk af at være verdens heldigste pige i verdens smukkeste by.

Man skal ikke glemme, at Rom ligger tæt ved havet. Selvom strandene ved Ostia og Fregene, som er de tættest beliggende badesteder, ikke er verdens bedste, så er de udmærkede, når man får brug for at slippe lidt væk fra storbyens larm og ulidelige varme.

Efter en hel dag med vand, sol, strand og sand er der ikke noget bedre end at komme tilbage til byen, varm i huden og dejlig solbrun (eller skoldet som en krebs), for efter en tur under bruseren at gå ud og spise middag.

Sådan en sommeraften, hvor solen stadig brænder på huden, og man finder sandkorn hist og pist, går alt op i en højere perfekt enhed. Så sidder man der på en udendørs restaurant på en smuk piazza under den romerske stjernehimmel, til lyden af det rindende vand fra fontænen, med en kold øl og en papirtynd Pizza Margherita tilberedt med den skønneste bøffelmozzarella. Efter middagen må man nødvendigvis ud og gå en tur i de brostensbelagte gader. Måske stopper man hos Cremeria Monteforte ved Pantheon pladsen for at spise et enkelt bæger med semifreddo cioccolato og stracciatellais, og vil man have mere, ja så er Rom fuld af skønne cafeer og vineriaer, hvor man kan tilbringe mange skønne timer i selskab med god rød- eller hvidvin.

Rom har så uendelig meget at byde på, når det kommer til livskvalitet i hverdagen. Og romerne er gode til at udnytte det. Her venter man ikke til lørdag aften med at gå ud. Man gør heller ikke et stort nummer ud af det, en middag planlægges ikke lang tid i forvejen, initiativet til at samle en gruppe venner kan opstå samme morgen, det er uhøjtideligt, uforpligtende og aldeles fantastisk.

La dolce vita, det søde liv, lever i bedste velgående i Rom og er en af de vigtigste årsager til, at jeg aldrig nogensinde kan forlade denne verdens smukkeste by.

(Ovenstående er skrevet længe før, jeg overhovedet kunne få den ide at flytte fra Rom. Idag, hvor jeg rent faktisk har forladt Rom og bor i Firenze, kan jeg sige at, ja, jeg er glad for mit nye liv i Firenze, som er en skøn by, men La dolce vita, det ÆGTE søde liv, finder man kun i Rom, og ih hvor jeg dog savner det...)

July 02, 2011

Orto Botanico

The English version of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.




Der skulle gå næsten syv år, før jeg fik besøgt Roms botaniske have. Til gengæld er det et sted, jeg med garanti vil vende tilbage til igen og igen. Haven, som hører under La Sapienza-universitetet, ligger i Trastevere. Umiddelbart syner den ikke af meget, men når du først begiver dig af sted ad stierne, åbner der sig en gigantisk grøn oase af skønhed og stilhed kombineret med fuglekvidder og lyden af rindende vand fra de små bække. Ikke en eneste lyd fra storbyen når dig her, og du får med det samme følelsen af at være i paradis. Her er små skove af bambus, en japansk have, et Magnoliatræ, en aromahave, en rosenhave, en palme-avenue, fugle, ænder og et par kælne katte. Haven breder sig op mod Gianicolohøjen, så du helt oppe på toppen ved den japanske have har en smuk udsigt over Rom. Sæt et par timer af og bliv et nyt menneske midt i den skønne natur.

Largo Cristina di Svezia 24. T. +39 06 499917107

July 01, 2011

Sora Margherita

The English version of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.




I den jødiske ghetto finder du et af Roms mest autentiske spisesteder. Sora Margherita har ligget her siden 1927. Maden er enkel men altid i top, og atmosfæren er så afslappet og familiær, som det overhovedet er muligt. I det lillebitte rum, som udgør restauranten, sidder lokale i skøn forening med turister og spiser ved de simple træborde opdækket med papirduge, husets vin og masser af skønne romerske delikatesser. Menukortet varierer fra dag til dag, men når det er sæson, kan du næsten altid finde den berømte carciofo alla giudia, som er en friturestegt artiskok, der generelt smager helt fantastisk, men som hos Sora Margherita smager om muligt endnu bedre. (Husk at man kan spise det hele på artiskokken). Sora Margherita skal også have et stort 10-tal for betjeningen, som er helt utrolig venlig, og det ikke kun over for de lokale men i lige så høj grad over for turister, hvilket desværre ikke er en selvfølge i Rom.

Piazza delle Cinque Scole 30. T. +39 06 6874216
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...