August 22, 2011

La Dolce Vita - Leaving home to find home | Rejs ud og find hjem

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.




(Nedenstående tekst var oprindeligt skrevet til Politikens Verdensblog)

For et folkefærd som danskerne er det at bosætte sig i et andet land i en kortere eller længere periode relativt nemt. Vi taler stort set alle godt nok engelsk til, at vi kan klare os uden for Danmark, og mange taler endda også et andet fremmedsprog. Billige flybilletter og nye digitale kommunikationsformer gør det endvidere både nemmere og billigere at være udlandsdansker. Vi kan skype gratis med familie og venner, med webcam kan vi endda samtidig se hinanden, og via Facebook følger vi dagligt med i hinandens tanker og gøremål – alt sammen i real time, uanset hvor vi befinder os på kloden. Som EU-borgere er det blevet endnu lettere for os at bosætte os og studere eller arbejde inden for unionens grænser, og går det ikke som vi regnede med, kan vi altid tage tilbage til Danmark, hvor vi, sammenlignet med de fleste andre steder i verden, har en god og sikker base.

Alligevel er det mit indtryk, at forbløffende mange danskere, som sidder med drømmen om at rejse ud, og som rent faktisk har muligheden for det, ikke gør brug af denne mulighed. Da jeg kom til Italien første gang som 14-årig, blev jeg med det samme forelsket i landet. Jeg følte en helt utrolig lykke, hver gang jeg vendte tilbage til Comosøen på sommerferie, jeg følte mig hjemme og elskede hver en lille finurlighed ved kulturen. Jeg vidste med mig selv, at jeg en dag ville lære italiensk og prøve at bo ”rigtigt” i landet. Som 19-årig realiserede jeg drømmen og blev au pair i Rom. I mange år skiftede jeg mellem at bo i Italien og København, men hver gang jeg vendte tilbage til Danmark, skete det samme: Jeg var ikke rigtig lykkelig i min hverdag. Jeg savnede den ekstra gnist, som jeg havde oplevet i Rom, og selvom jeg på overfladen havde alt, hvad jeg skulle bruge i København i form af job, penge, lejlighed, venner og familie, så var det ikke nok. Jeg savnede Italien. Derfor valgte jeg i 2003 at satse alt. For første gang opsagde jeg min lejlighed i stedet for at fremleje den, og med et halvfærdigt speciale under armen tog jeg det endelige spring og flyttede tilbage til Rom, hvor min dagligdag var så vidunderlig, og det på trods af, at jeg måtte bo på et værelse i en lejlighed med tre andre og endnu ikke havde noget arbejde, hvorfor jeg måtte leve af lidt opsparing og et studielån, der inden for ganske få måneder ville løbe ud. Men det gik jo alt sammen.

Og selvom min hverdag fortsat i dag er sværere og hårdere, end den ville være i Danmark, så synes jeg ikke, jeg mangler noget. Hvor de fleste af mine danske veninder i dag har hus, bil og et godt balancerende forhold mellem indtægter og udgifter, så kæmper jeg stadig med at få det hele til at løbe rundt hver måned, og jeg bliver næppe husejer i den nærmeste fremtid. Jeg smider penge ud af vinduet hver måned til en dyr husleje, jeg rejser med bus og metro i sammenlagt næsten tre timer hver dag for at komme til og fra arbejde, men jeg tager det i stiv arm, for jeg har det, som virkelig betyder noget for mig: Jeg har gnisten, den gnist, som er til stede hver eneste dag, og som gør, at jeg har overskud til at klare de praktiske udfordringer, og som i sidste ende betyder, at jeg er lykkelig i min hverdag - hver eneste dag.

For hverdagen er jo det allervigtigste i livet. Det er hverdagene, der er flest af, og jeg ville ønske, at langt flere af de, som rent faktisk har muligheden for det, ville afprøve deres drømme. Man skal ikke undervurdere betydningen af, hvor man bor, og hvor man har sin hverdag. Hvor de fleste danskere ikke har noget problem med at vælge den ene by frem for den anden, så tøver mange med at vælge et andet land, blot fordi de synes om at være der. Det er som om, at kærligheden til et land eller en by ikke er grund nok til at rejse ud. Det er en skam, for hvis du på en rejse forelsker dig i den fremmede kultur, i klimaet og menneskene, hvis du bliver trist af at vende tilbage til det, som er dit hjem, så overvej om du ikke, hvis du tænker godt efter, rent faktisk godt kunne flytte ud. Måske ikke for altid, men så blot nogle måneder eller et år. Afprøv det. Måske finder du ud af, at Danmark trods alt er, hvor du hører hjemme, og så er det jo bare fantastisk. Så har du prøvet noget andet og via det fundet ud af, hvor dit hjerte er. Du er helt sikkert blevet nogle erfaringer og oplevelser rigere, måske har du lært et nyt sprog, og noget af det vigtigste: du lærer at se Danmark udefra med alle dets fordele og ulemper, du lærer at ikke alle danske sandheder er sande uden for landets grænser, og ikke mindst så lærer du, hvor privilegerede vi som danskere er.

Og opdager du, som jeg, det modsatte, at du fungerer bedre i et andet land, er mere lykkelig i din hverdag, så ønsk dig selv tillykke med, at du vovede springet og fandt det, du søgte. Det betaler sig nemlig i langt de fleste tilfælde at følge hjertet.

August 15, 2011

La Dolce Vita - Breakfast at the bar | Morgenmad på baren

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.


Noget jeg virkelig elsker ved mit liv i Italien er morgenmd. Ikke derhjemme, men ude. Morgenmad "på baren". Jeg tror ikke, der findes andre lande i verden, hvor morgenmad indtages, som den gør i Italien. Hurtigt og stående, uden så mange dikkedarer og dog med så meget "sjæl" og tradition.  Uanset om jeg er på vej til arbejde eller har en fridag, elsker jeg mit lille morgenritual med at gå ned på gaden  og som det absolut første besøge min yndlingsbar. Jeg får altid en cappuccino og en cornetto (ofte med chokolade men jeg varierer hver gang). Jeg elsker duften af kaffe, energien, det at folk lige tager sig fem minutter til at nyde deres kaffe, inden de skal afsted til kontoret til en travl dag.  Jeg elsker at sludre med il barista, barmanden, og jeg elsker elsker elsker det, når jeg forlader baren igen nærmest høj af koffein og med eftersmagen af kaffe i munden. Selvom morgenmad i Italien vitterligt er et lille ritual på kun 5-10 minutter tror jeg, det er en af de allerskønneste ting ved at bo her i landet, og det er noget, du kan finde overalt fra nord til syd. 

August 06, 2011

Il Museo del Louvre

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

Wunderkammer er det ord, som Il Museo del Louvre bruger til bedst at beskrive sig selv, og det passer da også rigtig godt. På trods af stedets navn, er dette rent faktisk ikke noget museum, men derimod et fantastisk lille sted fyldt med antikke fotografier, bøger, gamle kunstkataloger, malerier og meget mere. Manden bag stedet hedder Giuseppe Casetti, og han åbnede butikken i den jødiske ghetto i 1995. Il Museo del Louvre er opdelt i to små butikker, som ligger ved siden af hinanden i Via della Reginella 26 og 28. Den ene butik sælger hovedsageligt antikke bøger og kunst, mens den anden udelukkende sælger fotografier. Der er mere end 30.000 af dem, og de fleste er gamle vintageprints. Udover at sælge antikke kunstværker, bøger og fotografier, organiserer og huser stedet også små udstillinger. Snyd ikke dig selv for et besøg i denne lille skønne hule fyldt med kunst. Det er helt fantastisk.

Via della Reginella 26+28. T. +39 06 68807725 www.ilmuseodellouvre.com

August 01, 2011

Haute cuisine

Below is a list of classic restaurants within the Roman cuisine. These are places that are at the high end of the price scale but which in turn are known to be absolutely fabulous. In other words, places where you cannot go wrong.

Nedenfor følger en oversigt over klassikere inden for romerske restauranter. Der er tale om steder, der ligger i den høje ende af prisskalaen men som til gengæld er kendt for at være absolut fabelagtige. Med andre ord steder, hvor man ikke går galt i byen.

Agata e Romeo, Via Carlo Alberto 45. T. +39 06 4466115 www.agataeromeo.it

Sora Lella, Via Ponte 4 Capi 16 (Isola Tiberina). T. +39 06 6861601 www.soralella.com

Hostaria Dell'Orso, Via dei Soldati 25c. T. +39 06 68301192 www.hdo.it

Il Pagliaccio, Via dei Banchi Vecchi 129a. T. +39 06 68809595 www.ristoranteilpagliaccio.com

Fortunato al Pantheon, Via del Pantheon 55. T. +39 06 6792788 www.ristorantefortunato.it

Enoteca Capranica, Piazza Capranica 99/100. T. +39 06 69940992 www.enotecacapranica.it
(Note that there are two restaurants on Piazza Capranica, who are both called Capranica, so be aware that you choose the right one).
(Bemærk at der ligger to restauranter på Piazza Capranica, som begge hedder Capranica, så vær opmærksom på, at du vælger den rigtige).

Hamasei, Via delle Mercede 35. T. +39 06 6792134
(Romes first and, it is said, still best sushi restaurant)
(Roms første og efter sigende fortsat bedste sushirestaurant)

La Dolce Vita - Spring in Rome | Forår i Rom

Even though winter is both shorter and milder in Rome compared to Denmark, it is something special every year when spring comes to Rome. It happens suddenly. From one day to another you discover that the trees are a little greener, slowly their flowers begin to bloom, and before you know it, the city is covered with the most beautiful pink flowers on the many Japanese cherry trees. There is nothing more beautiful. I love sitting on the bus in the morning on my way to work looking out at the trees. Often I buy the branches from my local florist, and I bring them home, so spring can come all the way into my home. The pink flowers is the first sign, and then the weather gets warmer. Slowly you can put away winter coats and boots, and suddenly one day you come home with the bus, get off at the bus stop next to the park and then you smell it. The spring. Which smells of grass and soil and a little bit of rain. The freshness and the nature in the middle of the city. All this is synonymous with spring in Rome, which every year sneaks in on me, surprises me with its sudden coming and fills me with an incredible happiness.



Selvom vinteren er både kortere og mildere, er det hvert år noget helt særligt, når foråret kommer til Rom. Det sker pludseligt. Fra den ene dag til den anden opdager man, at træerne er lidt grønnere, langsomt begynder deres blomster at springe ud, og inden man får set sig om, er byen dækket af de smukkeste lyserøde blade på de mange japanske kirsebærtræer. Der er ikke noget smukkere syn. Jeg elsker at sidde i bussen om morgenen på vej til arbejde og kigge ud på træerne. Ofte køber jeg grenene med hjem hos min lokale blomsterhandler, så foråret kan komme med helt ind i stuen. De smukke lyserøde blade er de første tegn, og så kommer varmen. Langsomt kan man pakke vinterfrakker og støvler væk, og pludselig en dag kommer man hjem med bussen, står af ved stoppestedet ved siden af parken og dufter det. Foråret. Som dufter af græs og jord og lidt af regn. Friskheden og naturen midt i storbyen. Alt dette er synonym med foråret i Rom, som hvert eneste år sniger sig ind på mig, overrasker mig med dets pludselige kommen og fylder mig med en helt utrolig lykke.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...