December 09, 2011

Ego Yoga

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.


Hvis du skal til Rom i længere tid, og du samtidig er en yoga freak, er der et bestemt sted, du må besøge, og hvor jeg er sikker på du vil vende tilbage til igen og igen, når du først har prøvet det. 

Ego Yoga er det eneste yogacenter i Europa, hvor du kan dyrke True Power Yoga efter den amerikanske yogaguru Mark Blanchards koncept. Denne form for yoga er ekstremt hård og dermed meget effektiv, og underviser (og ejer af Ego), Max Grossi er fantastisk. Centeret har også Ashtanga på menuen, men personligt foretrækker jeg True Power Yoga.

Det er alt for mange år siden, jeg sidst var til en yogatime her, men jeg husker stadig den halvanden time hver tirsdag og torsdag hvor jeg, efter arbejde, tog herhen for at slippe tankerne løs og bruge hver eneste muskel i kroppen. Det er naturligvis overflødigt at nævne, at du har det fantastisk efter en True Power Yoga time.  

Via Cola di Rienzo 162. T. +39 06 68807652 www.ego-yoga.it

December 05, 2011

La Dolce Vita - Cultural identities when living abroad | Dansk i Italien og italiensk i Danmark

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.



Jeg tror, man bliver lidt skør af at bo længe i udlandet. På den gode måde, må jeg hellere skynde mig at tilføje. På den ene side bliver man internationaliseret og mister noget af sin danske identitet. Det er heller ingen hemmelighed, at man ser på Danmark med helt nye og mere kritiske øjne. På den anden side har man perioder, hvor et kalenderlys og opdagelsen af Anthon Berg chokolade hos den lokale Blockbuster kan gøre en helt ekstatisk. Ikke fordi man elsker Anthon Berg eller har det store behov for at brænde en centimeter lys hver dag i december, men fordi man bliver nostalgisk og lidt stolt over, at noget dansk er så godt, at det sælges i Italien. 

Danmark er et godt land at bo i. Når jeg tænker tilbage til før 1999, hvor jeg boede mere eller mindre fast i Danmark, husker jeg livet som værende nemt. Som barn gik eller cyklede jeg alene til skole. Som teenager cyklede jeg alene hjem fra fester om natten. Jeg har haft gode fritidsjobs, siden jeg var 12 år. Endda til en udmærket løn. Som 19-årig flyttede jeg hjemmefra, og som 20-årig fik jeg min egen lejlighed. Min uddannelse på CBS har jeg takket være det danske system haft mulighed for at tage store dele af som selvstuderende, mens jeg har boet i udlandet, og fremtiden har aldrig skræmt mig. Den er der ingen, der er bange for i Danmark. For helt galt går det aldrig. 

Det gør det i Italien. Her er både unge og voksne rigtig bekymrede for fremtiden. Ok, de unge måske i mindre grad, men de burde være bekymrede. De kommer nemlig til at kæmpe hårdt for i første omgang at finde et arbejde og siden hen for at finde et arbejde, der giver dem mulighed for at tjene nok til at leve et almindeligt liv og måske en dag få en familie. Børn er nemlig ikke noget, man sådan bare får i Italien. Børn koster penge, og dem må man selv skaffe, ligesom en plads i vuggestuen eller børnehaven ikke er en garanti og bestemt heller ikke er billig sammenholdt med de italienske lønninger. Når barnet vokser op, skal det måske have en uddannelse, og det er også noget, der koster. Afstandene i Rom er gigantiske, og bus og metro fungerer ikke alt for godt. Her har man ikke muligheden for lige at smide to unger op i en Christiania-cykel og drøne derudaf, så en bil er et must, hvis man vil have børn. I Italien skal man tænke sig om, inden man tager de store beslutninger. Og det gør italienerne da også. Så meget, at de har en af de laveste fødselsrater i EU. 

Når man flytter fra Danmark, opdager man, at Danmark er et meget lille land i en større sammenhæng. Man opdager, at alt det, man tog for givet, og ting man så som værende helt normale, ikke er det andre steder. Samtidig lærer man nye ting. Man lærer f.eks. at verden ikke går under, hvis man kommer 10 minutter for sent, eller hvis man selv skal vente de ekstra minutter på en veninde. 

Men hvad sker der egentlig med ens identitet, når man forlader Danmark? Hvor italiensk bliver man? Og hvor dansk forbliver man? Jeg har stort set kun danske veninder i Italien. Min arbejdsplads er dansk, og jeg taler nok mere dansk end italiensk i min hverdag. Alligevel føler jeg mig ikke dansk. Men heller ikke italiensk. I Italien er jeg stadig ”la straniera” (udlændingen). Det vil jeg altid være, uanset hvor godt italiensk, jeg taler. Min væremåde og mit udseende vil altid afsløre mig. Jeg prøver nu heller ikke på at være italiensk. Jeg kan godt lide at være dansker i Italien. Italienerne er begejstrede for alt, hvad der er nordisk, og fremmedhad er ikke noget, jeg har været udsat for. Jeg er glad for, at jeg er så integreret, at jeg kan klare mig selv i det italienske samfund. Jeg taler sproget, og jeg ved, hvordan jeg skal begå mig efter italienske regler (at jeg så indimellem ignorerer dem er en anden sag!) 

Der, hvor jeg føler mig mest anderledes, er sjovt nok i Danmark. Jeg er i København 3-4 gange om året, og hver gang føler jeg mig som hende, der er lidt anderledes, lidt udenfor. Jeg tror det skyldes, at jeg kommer tilbage til noget, som jeg føler, jeg burde føle mig enormt knyttet til, et sted og nogle traditioner, som burde være mine, men som ikke er det længere. Det er hårdt. For den danske Birgitte indser, at hun ikke længere er 100% dansk, men den italienske Birgitte er jo heller ikke italiensk. 

Hvad er jeg så? Hvor skørt det end kan lyde, så er det meget simpelt. Jeg er dansk, når jeg er i Italien og italiensk, når jeg er i Danmark. 

Det er nemlig først i mødet med andre kulturer – på udebane - at man virkelig lærer sig selv og sin egen kultur at kende på godt og ondt. Man lærer, at alt det, man tog for givet, i virkeligheden er ting, man skal være dybt taknemlig for, og at ting, man troede, var rigtige og normale, ikke nødvendigvis er det uden for landets grænser. Dét, tror jeg, er noget af det allervigtigste at huske på i hverdagen, ikke mindst i mødet med mennesker fra andre kulturer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...